Dateret 24 marts 2022
Formål
I De Engelske Rækkehuse ønskes det, at alle skal kunne nyde deres liv, bolig, have og fællesarealer. Derfor er følgende ordensreglement udarbejdet og gældende:
- Vi har alle et fælles ansvar for at passe på vores bygninger og vores fællesarealer.
- Der er en positiv og god stemning i foreningen, og alles ønsker til et godt liv bør opfyldes i så høj grad som muligt.
- Det er altid en god idé at tale med sin nabo eller andre beboere, hvis der er ting, der generer en – samtale fremmer forståelsen.
Henstillinger
- Vis hensyn til hinanden – lyt og respekter hvis du bliver kontaktet af naboer,
der generes af din, din families eller dine dyrs adfærd. - Ved afvikling af festligheder i egen have/bolig, bør der gives besked til alle øvrige beboere et par uger i forvejen – og oplys meget gerne sluttidspunkt.
- Græsslåning, brug af støjende værktøj eller andet støjende adfærd bør begrænses til tidsrummet mellem kl. 9 og 18 i weekenderne og kl. 20 i hverdagene.
- Hvis din hund gør, forventes det, at du gør noget aktivt for at dæmpe den.
- Alle store som små i husstanden samt håndværkere bedes efterlade fællesarealer i samme gode stand, som de modtages i.
- Det bør prioriteres at deltage på de halvårlige arbejdsdage.
Regler, Anlægget
- Lågerne fra tilkørselsvejene ind til anlæggets stier skal holdes lukket.
- Ejerlavets gartner vedligeholder anlægget plæner, stierne i trekanten, hække, pladser og bede.
- Ejerlavets medlemmer skal selv sørge for:
– klipning af egne hække til 10 cm. fra skel.
– lugning af sti fra egne hække til midt på stien. - Det påhviler ejere af port husene at sørge for indklipning af hæk ved fortovet,
så der er frit udsyn ved udkørsel fra garagerne. - Hunde luftes uden for anlægget, og i anlægget føres de i snor.
Regler, Garagegården
- Parkering i garagegården er ikke tilladt.
- Ejerlavets gartner har dog tilladelse til at parkere i gårdens midte.
Regler, Leg
- Fodboldspil må kun finde sted på fodboldbanen.
- Der må ikke klatres på tennisbanernes indhegning eller på garagebygningens tag.
- Der må max. være en i hver hængekøje (for førskolebørn kan der være to i hver).
Regler, Tennisbanerne
- Tennisbanerne må kun benyttes af de spillere, der har meldt sig til som tennismedlem og betalt kontingent.
- Hvert forår udsendes indbydelser om tilmelding til den kommende sæson. Ved særlig aftale med bestyrelsen kan spillere uden relation til ejerlavet også være medlemmer.
Fællesarealet
- Fællesarealet kan i begrænset omfang anvendes til private arrangementer efter forudgående aftale med bestyrelsen.
- Det er ikke tillad at anvende støjende udstyr som f.eks. lydsystemer alla ”soundbox”.